torsdag den 7. juni 2012

1977 ... ÅRET DER GIK...

1977

1977.02.00  -  Mor og Ulrik sidder og ser fjernsyn. Jeg er træt af det hele. Føler ikke, der er så meget overskud til mig, som til mine søskende. Mor har beskyldt mig for, at ha taget fra lillebror Jes, mølle sparegris. Mor truer med, at Ulrik kommer ind og giver mig en i enden, fordi hun ikke vil tro på, at jeg ikke har rørt pengene. Først i en alder af 30 år, fortæller mor mig, at de for længst opdagede, at det var barnepigen, som tog pengene, men dengang…
… Jeg kravler ud af vinduet. Orker ikke, at Ulrik kommer ind. Det er koldt udenfor. Sneen ligger højt. Jeg går over til Emma, der bor 4 km. fra mig. Emma sover, men vågner ved, at jeg banker på ruden. Emma lukker mig ind, men da hendes forældre ikke bryder sig om mig og de ikke må høre, at jeg er der, lukker hun mig ind i sit skab. Emmas mor råber… Emma svarer, at hun laver lektier. Om natten ryger jeg ud af skabet. Jeg er faldet i søvn. Emma skynder sig, at lægge mig om bag linned ryggen og fortæller sin mor, der kommer ned ved larmen, at hun blot gik i søvne.
1977.02.00  -  Jeg har ikke mine skoletaske med og sætter mig derfor over på biblioteket. Mai og et par andre kommer over, med lidt mad til mig. Efter skole, tager Mai mig med hjem til sine forældre. Jeg er hos Mai nogle dage. Leif, Mais far… har ringet til mor og Ulrik og fortalt dem, at jeg er hos dem. Efter et par dage, henter Ulrik mig. Jeg er nervøs for, hvad han vil, men til min overraskelse fortæller han… at han har skaffet en billet til Gasolin koncerten. Stemningen er brudt og bliver god. Jeg glæder mig.
1977.02.23  -  Til koncert med Gasolin i Søholthallen. Jeg er alene af sted. Det er jeg lidt ked af. Til gengæld får jeg set Kim Larsen uden tøj på og da han skal til at køre… siger han ”Du kan få et klap bagi nu, men kom igen om 10 år”.
1977.03.00  -  Jeg stikker af gentagne og får lov til at være hos Mai og hendes forældre. Leif begynder at heale mig. Jeg syntes det virker underligt og ekstremt pinligt, at jeg skal sidde på en stol og så står han bag min ryg og knipser med fingrene og indimellem kører hans hænder over mit hoved. Leif og Grethe tager mig med, til en kvinde i Esbjerg, som kan se mine aura farver og forsøger at heale mig til ro. Jeg er egentligt ligeglad, bryder mig ikke om disse seancer.
1977.03.18  -  Min første forsikrings police. Har købt Puck Maxi for mine konfirmationspenge, efter bestået knallert bevis. Knallerten bliver et par måneder senere stjålet og skraldet. Jeg finder min knallert på Søvej v. Schumanns.
 1977.05.00  -  Hasta la vista… en bar/diskotek på Vestergade, Silkeborg. Jeg lyver ofte for mor og Ulrik om, hvem jeg sover hos, for at kunne gå i byen og se Christian. Jeg har mors 4U stramme sortskinnende dragt og hendes høje støvler på. Mine fødder er alt for små til støvlerne, men jeg er ligeglad. Støvlerne gør mig ældre og mere fræk at se på. Jeg har mødt en pige i Alderslyst, hun er lidt ældre end jeg. Så længe jeg kan overbevise mor og Ulrik om, at hun er en sød pige, så længe får jeg lov til at sove hos hende og så længe kan jeg gå i byen.
1977.05.19  -  Vi har samfundsfag i skolen med lærer Kjærgaard. Emma og jeg skal rundt til forskellige institutioner, for at høre om forholdene og hvor glade beboerne er for, at bo netop på denne institution og hvorfor. Overfor et af plejehjemmene ligger et børnehjem, Knaps Minde. Jeg fortæller Emma, at jeg gerne vil besøge børnehjemmet. Da vi samtaler med lederen af børnehjemmet, siger jeg… at jeg gerne vil bo her. Lederen kikker underligt på mig, men for etableret kontakt imellem kommunen og mine forældre. Jeg flytter ind.

1977.06.00 - Jeg sidder oftere og oftere på Stigbøjlen, sammen med en af de andre piger, Susanne Daugaard, fra børnehjemmet. Susanne er et par år ældre end jeg, men har mange venner på Stigbøjlen, af mere eller mindre fungerende selskab. Stigbøjlen er et snusket værtshus. Jeg hader stanken af gammel øl på gulvet, røgen fra de mange pulsende cigaretter, askebægrene og de grå ulækre karklude som tjeneren aftørrer bordene med, men jeg er accepteret af de personer, der sidder til bords. Engang imellem hiver Tuborg mig ind til sig og til andre tider, beder han mig spille på Yatzy automaten og vinde 10 øl. Tuborg er interesseret, jeg ikke i ham… et par år senere, får jeg pludselig trusler om tæv. Da jeg forlader stedet, bliver jeg tvunget ind i en port og får nogle på hovedet med ordene… ”det er for, at du røvrendte Tuborg”.
1977.07.00  -  Katharina er flink til at besøge mig på Knaps Minde. Katharina er sej, hun ryger. Vi er meget sammen den sommer og bruger mange timer på at køre rundt. Politiet er en anden holdning end os, da vi bliver stoppet fordi, Katharina bliver trukket på sin cykel og fordi vores bikinier dækker mindre end politiet mener, bilisterne har godt af.
1977.08.16  -  Elvis er død… lyder det konstant fra radioen. Jeg er ligeglad, jeg kender ham ikke, men det gør til gengæld de, som jeg opholder mig i rum med. På væggen er der knojern og stjerner. Der er adskillige våben af den mere eller mindre bizarre slags. Våbnene skal med, når vi skal ud og stjæle. Ja, jeg skal med, for jeg må ikke leve på de andres øl m.m.
1977.08.17  -  Gunnar fra Knaps Minde (børnehjem), kommer på uanmeldt besøg. Jeg kan godt mærke at Gunnar er trykket ved at være i stue med disse mennesker, men jeg er koldhøgen og beder ham skride.
1977.08.18  -  Jeg er træt, beskidt og frustreret. Er blevet voldtaget et par gange og kan ikke være mere opgivende. Jeg går til Knaps Minde og lister mig ind i køkkenet. Får citronfromage og kommer i seng. Senere får jeg at vide, at mor har været på besøg, med en stor kasse med forskelligt indhold. Ligeledes fortæller de mig, at jeg skal starte på ungdomsskolen følgende dag. Jeg har et stort behov for at komme væk fra det hele og er den overbevisning, at det er det bedste, der kan ske for mig, at komme fra det miljø, jeg for nogle dage, har været en del af.
1977.08.19  -  Starter på Ungdomsskolen Lægaarden i Holstebro. De andre elever har været der i 8 dage. Katharina går med ind til rektor. Selv om man mener, at jeg sagtens kan klare en 9. kl. til trods for, at jeg afsluttede 8 klasse på Kornmod 1 måned før tid, så vælger jeg at tage 8. klasse endnu engang, for at være sammen med min veninde, Katharina. Skoleåret byder på mange udfordringer af op og nedture. Vi stjæler bl.a. alkohol fra en lille forretning og står nede i parken og ryger og drikker. Vi er nogle allerhelvedes karle og tøser.
1977.10.18 - Mormor fylder 70, men når ikke meget af festen, idet hun besvimer og skal køres på sygehuset. Hun mener at ha set en kakerlak i maden.
1977.12.00  -  Jeg er på besøg hos far (Erik) og Henny. Far tager mig med i forretningen, så jeg kan hjælpe til. Det er hyggeligt.
1977.12.24  -  Jeg fejrer Jul med mor og Ulrik. Glæder mig til, at komme tilbage på Lægården.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar