DEN SØDE UNGDOM... I ENGLAND

1979

JEG BLIVER AU PAIR I ENGLAND I 3 MDR.… MØDER MICK, DA JEG KOMMER HJEM.

Det er marts måned og mor og Ulrik skal til Northumberland (grænsen imellem England og Skotland), Berwick upon Tweed. Jeg må komme med.  Turen skal vise sig, at blive mit vendepunkt, på mange måder. Vi skal bo hos familien Graig der består af Dennis, Jennifer og deres to sønner – Guy og Stewart, samt Jennifers mor Ina, der bor i en mindre del af huset. Familien bor i Berwick upon Tweeds finere kvarter.

Under vores ophold, tager Ulrik og mor en beslutning om, at jeg skal være hos familien som au pair, med snarlig start. Jeg får dog lov til, at tage med mor og Ulrik hjem til Danmark, for at pakke.

1979.05.01  -  Da dagen oprinder,  kører Ulrik mig til færgen i Esbjerg. Jennifer vil så hente mig i Newcastle.  Jeg er spændt, glæder mig meget, men er også bekymret… for jeg er ikke velbevandret i engelsk og det er et spørgsmål, om jeg overhovedet vil kunne forstå, hvad der bliver sagt. Da mor og Ulrik var med, kunne jeg spørge, hvis der var ord, jeg ikke forstod, nu skal jeg være på egen hånd… ”take it or leave it”.

Jeg er i den grad kjolepige. Tasker og højhælede sko er en hverdags beklædning. Jeg tror min stil, er en medårsag til, at jeg bliver betragtet mere voksen, end jeg egentligt er.

Jennifer står i færgens ankomsthal i Newcastle. Jennifer taler uafbrudt fra det øjeblik hun ser mig. Jeg forstår ikke meget af, hvad hun siger, men det har vist heller ikke, den store betydning.

Drengene Guy og Stewart er ikke hjemme, da vi ankommer til huset, så jeg får tid til at pakke ud. Jennifer er ivrig efter at præsentere mig for alle. Det er dejligt, at blive taget så godt imod.

Det er knap 1½ måned siden, jeg var her sidst, men for kort at beskrive huset… Der er 4 etager og jeg får tildelt værelset på den øverste etage, hvor der er et tilhørende badeværelse. Jennifer sætter mig ind i mine daglige pligter. Jeg skal være oppe kl. 07. Rede alle familiens senge, tørre støv og støvsuge hele huset, ordne badeværelser og være med til, at sørge for tilberedning af morgenmad og borddækning. Det er overkommelige pligter, men Jennifer har den holdning, at jeg ikke skal gå og hænge hele dagen, så hun tager mig med ned til hendes veninde Maryan, der har et par forretninger med henholdsvis dametøj af finere slags og en med Jeans.  Maryan og hendes mand Jeff, er ved at starte deres tredje forretning, en cafe og kan derfor godt bruge mere personale. De ansætter mig. Jeg skal være i tøjforretningerne og får 50 pence i timen.

Jennifer mener det vil være godt, om jeg hurtigt kommer i gang med at tage kørekort. I England starter man på køretimer, når man fylder 16 år. Min kørelærer, bliver en rar ældre herre, der morer sig med, at tage mig på knæet, når jeg ikke forstår, hvad han siger.

Jeg arbejder hos familien Graig fra 7.00 til 8.30. Jeg skal være i forretningerne fra kl. 9.00 til 17.00 og er jeg ikke færdig med husets rengøring hos familien, ringer Jennifer til Maryan og fortæller… jeg bliver forsinket. Jeg har det ikke godt med, at komme for sent. Når jeg er færdig i forretningerne, skal jeg hjem og anrette til aftensmad, samt gøre rent igen. Trods meget arbejde, er min tid i England, bestemt af det bedste. Det er en begivenheds- og lærerig tid. Jeg får mange gode veninder, oplevelser og lærer hurtigt at tale og begå mig på engelsk. Tilmed foregår mine drømme på engelsk og når jeg taler i telefon med mor, er mit sprog delt af danske og engelske ord, hvilket mor griner meget af.

Efter at ha overstået dagens pligter, kan jeg gøre hvad jeg vil, hvilket jeg udnytter til, at være sammen med mine veninder. Det er en naturlig del af det engelske samfund, at alle mødes over en drink på pubben efter middagen, en hyggelig selvfølge og langt fra tilstandene med bodegaerne i Danmark. De pubs vi besøger er lyse og venlige. Atmosfærerne afslappede. Det er kutyme, at alle unge som gamle, mødes med deres sociale netværk, til en efter ”after dinner” drink.

The yellow horse, er mindre stuerent, så her kommer vi først, når det er mørkt.

Jeg er velset af mine veninder og deres venner og snart giver jeg den, som en yngre Tutta Rosenberg, med store armbevægelser og masser af make-up. Jeg er et frisk pust, måske lidt for frisk. Jeg er den ikke generte pige fra Danmark, en mellemting imellem et symbol på Danmarks Istedgade, den lille havfrue og Tivoli – især for de englændere, der aldrig har besøgt eller har meget kendskab til Danmark. Der bliver gispet, når samtaler berører sex. Jeg har ikke problemer med at besvare spørgsmål om p. pillen, men uvidende om, at England er meget konservativt og at det kun er de frække piger, der taler som jeg. I Danmark har vi i mange år reddet på bølgen af fri sex, hashpiber, Islænder sweaters, kvindefrigørelse og rødstrømper. Det gælder selvfølgelig ikke mig, som lever i en anden verden og altid har svært ved af følge med, såvel mode- som samfundsmæssigt.

Mine veninder er på mange måder fremme i skoene, men når det gælder, at købe præservativer og tamponer, så skal jeg handle ind for dem.

Jeg har det på alle måder godt i Berwick, men må ikke selv vælge, hvem jeg vil gå på date med p.gr. af klasseforskellen. Ja, jeg må ikke engang overnatte hos mine veninder fordi, de bor på den anden side af floden. Min veninde, Lynn`s forældre… er henholdsvis politibetjent og moderen sygeplejerske, men bor forkert og det lader Jennifer mig tydeligt forstå. En dag, jeg står og danser i butiksvinduet, imens jeg skal dekorere, kommer en ung mand gående og ligger mærke til mig. Lynn fortæller mig, at manden hedder Mark og er i lære som mekaniker. Jeg vil gerne møde Mark. Mark kommer dagligt forbi forretningen og jeg ved snart, på hvilke tidspunkter. Mine veninder arrangerer en blind date imellem Mark og mig. Jeg glæder mig og fortæller det til Jennifer, men straks ændrer Jennifer daten. Jennifer arrangerer skyndsomt en anden date med en af deres venner som hedder Ian Colbel. Ian Colbel er væsentligt ældre end jeg, men en velkendt playboy, med mange penge og damer. Jennifer forlanger, at vi skal køre ned til Mark og aflyse. Jeg tager ikke med, for jeg er skuffet.

Ian Colbel er en ualmindelig kedelig mand og på det diskotek, hvor han tager mig med til, siger han ikke meget. Ian ser nærmest ud til, at være ærgerlig over, at være på date med en så ung pige som jeg og han skjuler ikke meget, at han blot venter på, at vi snart skal gå igen. Jeg giver mig til at tale med andre gæster, men må hurtigt konstatere, at det gør man ikke og daten bliver derfor ikke, gentaget.

Jennifer arrangerer endnu en blind date og igen med en mand, dobbelt så gammel som jeg, men rig. Jeg bliver overrasket da manden kommer til familien Graig, det er Robert Mc Donald. Jeg har tidligere mødt Robert, ved mit første besøg hos familien Graig, sammen med mine forældre. Mødet var ikke gået så godt. Robert havde dengang, drillet mig ved, at lægge an på mig. Roberts påtrængende attitude havde skræmt mig og jeg var løbet ovenpå og låst mig inde på badeværelset. Jeg havde nægtet at komme ud fra badeværelset før, Robert var gået. Denne gang er det lidt anderledes. Jeg har fået smag for de almindelige dates, at det kun betyder en tur i byen og ikke mere.

Robert Mc. Donald viser sig, at være et rart og varmt menneske. Vi kører til Edinburgh og spiser aftensmad på en pizzabar. Robert fortæller mig, at han hellere vil give, alt hvad han ejer og har, til den fattigste mand i rendestenen, hvis han ved… manden kan drive hans jorde videre… frem for… at gifte sig med en kvinde, der kun tager ham for pengene og evt. vil lade sig skille efter et par år, hvor han så ville blive tvunget til at afgive ¾ af sin jord. Den filosofi kan jeg helt forholde mig til. Jeg er ikke interesseret i at indlede et forhold til Robert, så for mig er hans bemærkning irrelevant, men vi bliver rigtig gode venner.

Igennem Jennifer, præsenteres jeg for flere velhavende jordejere. Bl.a. Zoe, en kvinde som er et par år ældre end jeg, men yderst tjekket. Jeg lærer snart, at holde cigaretten som hun og tippe asken af med neglen, sætte solbrillerne samme sted og slå ud med hånden, på den mest raffinerede måde. Zoe tager mig med til farmer fester, hvor jeg her igen lærer endnu flere mennesker at kende og snart får en kæreste, Robbie. Jeg når at blive forelsket og at lide noget så forfærdeligt, da tiden nærmer sig, jeg skal hjem til Danmark. På dagen for min afrejse, græder Robbie og jeg i hinandens arme og jeg må love at jeg kommer tilbage, når jeg fylder 21, for så kan vi gifte os. Robbie vil, den dag han indgår ægteskab, få tildelt sin egen gård med besætning.

MØDER CHRISTIAN OG MICH…

1979.09.04  -  Tilbage i Danmark. Jeg skal indlægges i en uge på Silkeborg sygehus, til fjernelse af skruerne i min venstre ankel, der stadig volder mig problemer. Jeg får lov til at bo hos mor og Ulrik for en kort periode, mere vil ikke kunne lade sig gøre, for jeg har efterhånden oplevet, hvad frihed kan indebære og det at være selvbestemmende. I øvrigt rager mor og jeg tilbagevendende uklar med hinanden.  En af vores uoverensstemmelser kulminerer en nat jeg har været i byen og er blevet kørt hjem på knallert af Christian. Christian havde i en meget tidlig alder, mistet begge sine forældre. Faderen ved en trafik ulykke i England og moderen af kræft. Det havde mærket Christian tydeligt og jeg havde ondt af Christian. På den anden side, var jeg vel også lidt glad for Christian, til trods for, at sidst vi sås, havde han givet mig sådan en på hovedet, at jeg røg bagover. Christian havde ikke gidet høre ABBA. Det var inde på grillen i Sejs, hvor vi var en gruppe der hørte til og hvor musikken, blev udvalgt ved møntindkast i en jukebox.

Nå, men jeg har altså taget Christian med hjem den nat og det opdager mor om morgenen. Hold da kæft hvor hun skriger. Mor råber op om, hvad jeg bilder mig ind, at tage en fremmed med til deres hus. Han kan jo finde på, at løbe med deres dyre malerier, tæpper, smykker… hvad som helst og… så bliver jeg ellers smidt ud igen.

Jeg tager toget til Århus, for at besøge en gammel Lægård skoleveninde, Conny Bertelsen. Conny bor sammen med sin fyr Egon. En stor korpulent, doven én af slagsen. Egon har en kammerat på besøg, Mich. Mich og jeg taler godt sammen og det ender med, at jeg får lov til at låne Michs sofa, til at overnatte på. Ganske naturligt, tager den ene overnatning den anden, indtil sofa udskiftes, til fordel for højre side af dobbeltsengen.

Mich og jeg er ret unge og meget lidt seksuelt orienterede. For øvrigt interesserer sex mig ikke meget og jeg har det bedst med mine afvisninger. Mich er af en anden holdning og bedyrer… at skal vi sove sammen, så må der også være en art for intimitet. Jeg indvilliger på betingelse af, at jeg må læse i Anders And blade samtidigt. Mich kan så bare hoppe på og sige til, når han er færdig. Under en af disse seancer, springer Mich pludselig ud af sengen, der er blod alle steder og Mich er overbevist om, at det er mig. Ja, jeg må indrømme, det ser slemt ud, men det er ikke mig. Mich bliver tydeligt chokeret, da det viser sig, at være ham, der har sprunget strengen. Stakkels Mich… blodet pumper ud og han skal på arbejde om få timer. Mich arbejder på kontor, på Karup kaserne, så han skal heldigvis sidde ned. Mich omvikler sit udstyr med håndklæder i et forsøg på, at få blodet til at stoppe, men der er ikke meget at gøre og Mich må derfor, forlegent kontakte sin læge.

1979.01.10 - Jeg er ikke én, der kan ikke sidde og vente på at noget sker og endnu mindre vente på, at Mich kommer fra arbejde. Jeg opsøger derfor Viby kommune, som kan henvise mig til snarlig start på et EIFU kursus i Højbjerg. Et forløb på 10 uger, hvor jeg tilmed vil få udleveret økonomisk overlevelseshjælp.

Julen nærmer sig og Juleaften er jeg inviteret til, at fejre hos mor og Ulrik. Selve Juleaften savner jeg meget Mich. Mich har givet mig en lille pakke, da jeg skulle med toget. Et par guld øreringe. Jeg går ud fra, at det betyder…

Skriver en julehilsen til far og Henny.