EN SKØR ROD...

1977

BØRNEHJEMMET OG UNGDOMSSKOLEN…

Fra midten af 8. klasse, starter mit ungdomsoprør for alvor. Jeg stikker gentagne af hjemmefra. Jeg bliver væk fra skole og sidder ofte på biblioteket eller på et af Silkeborgs værtshuse, sammen med mindre socialt fungerende. Til tider bor jeg hos Mai (klassekammerat fra folkeskolen) og hendes familie. En enkelt nat overnatter jeg i Emmas tøj/sko-skab, hvor jeg efter at være faldet i søvn, vælter ud af døren med et brag. Emmas mor hører turmultet og kommer ned på Emmas værelse. Hun finder mig ikke, for Emma har hastigt gennet mig om bag hendes seng. Ved en anden lejlighed, er det min tur, til at gemme Emma.

Emma er stukket af hjemmefra og løbet ud til mig. Jeg gemmer Emma i vores sauna. Emmas forældre  kommer om natten på uanmeldt besøg. De har vækket farfar Jes, ved at banke på hans rude. Bella vores schæferhund reagerede ikke, heller ikke da de to vrede forældre, står inde på mit værelse. Alle andre i huset sover. Jeg undrer mig over, hvorfor Emmas forældre tror, at jeg kan finde på, at gemme Emma hos os. Emmas forældre begynder at søge efter Emma i vores hus, men jeg får dem overbevist om, at hun ikke er gemt hos mig. Jeg tog ganske fejl, da jeg troede de accepterede min påstand, for snart efter bliver jeg tvunget til, at gå med ud i deres bil. Klokken er langt over midnat da vi kører rundt til mine veninder og jeg velvidende, at Emma sover i saunaen.
Næste dag ser Ulrik sig nødsagtet til at give Emmas forældre en undskyldning for, at jeg har løjet og gemt Emma, uden deres tilladelse, da Emmas forældre, vrede tropper op og kræver... at det skal ha følger, at jeg har narret dem.

Når jeg er i skole, er jeg langt fra nærværende, før en dag hvor emner som ”institution”, bliver aktuel i undervisningen. Emma og jeg skal opsøge Silkeborgs plejehjem og anden beboelse. Under projektet kommer vi forbi Knaps Minde Børnehjem, som jeg insisterer på, at vi også besøger. Vi interviewer lederen og det ender med, at jeg spørger til, om jeg kan få lov til, at bo der. Lederen bliver tydeligt overrasket, men sætter straks til værks, at der skal etableres en samtale imellem kommunen og hjemmet.

1977.05.19  -  Jeg flytter ind på Knaps Minde børnehjem og det tror jeg aldrig, at mor tilgiver mig.

Selvfølgelig er der også restrektioner på børnehjemmet, men her bliver der udbetalt 55 kr. i ugepenge og 30 kr. i tøjpenge, uden at det afregnes efter, hvor mange gryder af 25 øre stykket, jeg har vasket op. Jeg får langt flere penge, end jeg er vant til, men jeg har sværere ved at indordne mig efter sengetiderne og reglementet. Susanne Daugaard en af børnehjemmets beboere, bliver min veninde, hvilket ikke er så heldigt.

En varm sommerdag kommer Katharina på besøg. Vi ligger ude i haven. Jeg syntes Katharina er sej, for hun ryger cigaretter og så har hun enorme bryster, selv om hun er et år yngre end jeg. Alle drenge render efter Katharina og nåeee ja, og så er hun glad for heste. Katharina er én alle vil være venner med. Katharina fortæller mig en dag, at hun efter sommerferien skal på en ungdomsskole i Holstebro og om ikke, jeg vil med. Katharina fortæller det så overbevisende, at det ganske enkelt er noget, jeg må opleve… også selv om skole, er det sidste sted, jeg ønsker mig hen.

Katharina og jeg er meget sammen den sommer. Iført mini bikinier, kører vi Silkeborgs strande tyndt, på henholdsvis cykel og knallert. En dag bliver vi dog stoppet af politiet fordi, jeg trækker Katharina og fordi politiet mener, at vi har for lidt tøj på og kan være til gene for trafikken.

Susanne Daugaard fra børnehjemmet, må være længere ude tidsmæssigt end jeg og nogen gange har hun været i byen. Det lyder altid skægt, når Susanne fortæller, hvad der er sket. Susanne har en kæreste, en del ældre end hende selv og ham vil hun  gerne stikke af sammen med. Susanne planlægger og det involverer også mig. Vi skal være to om at stikke af og i min impuls styrrede verden, er der ikke langt fra tanke til handling. En aften gør vi alvor, af vores forberedelser.

Jeg har min nye flotte knallert og Susanne har en gammel Velo. Vi sniger os ud, trækker knallerterne langt nok væk til, at ingen kan høre os og kører ind til diskotek Boudisque, for at mødes med Susannes venner. Hen på morgenen, aftaler vi, at tage med én, der hedder Erik, hjem. Vi er stukket af og vil ikke tilbage til børnehjemmet. Erik har en lille beskidt lejlighed, som jeg straks væmmes ved, men jeg kan ikke overskue alternativet og sætter mig over i sofaen. Jeg bemærker at Erik har et stort hareskår, han er usoigneret og ækel. Lejligheden lugter af nikotin,  væggene er gule.

Jeg er træt, fuld og har det dårligt. Susanne og Erik ligger mig ind i Eriks seng. Jeg bemærker at sengetøjet er snavset og svedlugtende, men er ligeglad, for jeg er træt og vil sove. Tror ikke der er gået længe før, jeg får en brat opvågen ved, at jeg kan mærke... en forsøger at trænge ind i mig. Jeg har aldrig før haft sex, men er ikke i tvivl om, hvad der foregår. Jeg bliver bange og ved ikke, hvad jeg skal gøre. Den tunge krop ovenpå mig, de febrilske fingre og den stinkende ånde, får det til at vende sig. Jeg skal kaste op, men hører i det samme Susanne råbe, at Erik skal lade mig være. Jeg vrister mig fri, springer ud af sengen, får tøj på og løber ud på gaden. Jeg ved ikke hvor, jeg skal tage hen, går rundt på må og få, for til sidst at gå ned til nogle andre, af Susannes venner, men det skal vise sig, at blive en forkert beslutning.

1977.08.16 -  Jeg henvender mig som nævnt til Susannes venner. Det er d. 16. august og Elvis er erklæret død. Et par af Susannes mandlige venner græder og taler om, hvor forfærdeligt det er… at Elvis er død. Jeg aner ikke hvem Elvis er og er for den sags skyld…  ligeglad. Jeg er mere optaget af, at på væggene hænger flere våben af mere eller mindre bizarre slags. Jeg hører nogen sige, at nu skal vi drikke igennem. Jeg har ingen penge at bidrage med og samtidigt, er der ikke stemning for, at jeg skal nasse på de andre, derfor…

... jeg skal lære at stjæle og det betyder, at jeg skal gå med 2-3 af mændene ud. En af mændene tager stjerner og knojern med. Vi starter på Det Grønne Hjørne. En ældre ekspedient i forretningen er synligt bange for os, da han bliver bedt om, at gå i kælderen efter kolde colaer. Jeg skal holde vagt imedens ekspedienten er nede. Alles lommer fyldes med adskillige flasker alkohol. Udenfor står en cigaretautomat. Fire hænder på udtræksskufferne og et gedint spark lige over møntudkast, giver bonus af flere pakker cigaretter. Nu kan sorgen over Elvis død, sørges.

Efter flere timers gravøl, går vi igen i byen. Jeg har ikke været i bad, fået søvn eller spist i et par dage, tror heller ikke Susanne Daugaard har. Vi stinker, men tager endnu engang på Boudisque. Jeg har ikke så meget øje for, hvad de andre laver, da jeg vælger, at stå i baren og samtale med en pæn ung mand, dog en del ældre end jeg. Manden byder på adskillige drinks og der går ikke længe før, han spørger… om ikke, vi skal gå. Jeg får tillid til manden som er indlogeret på Hotel Angus, der ligger lige overfor politistationen og ikke et sekund forestiller jeg mig, at manden vil andet end at snakke. Jeg blev lovet en seng at sove i og tror, at det er det eneste, der forventes af mig. Idet jeg er meget påvirket af dagens alkohol, er min dømmekraft på nulpunktet, men jeg trænger utroligt meget til søvn. Jeg er ganske enkelt ved at bryde sammen af manglen på samme og da der her viste sig, en venlig person, som tilmed tilbød en seng, så var det det, jeg skulle.

Det viser sig, at der kun er en seng på mandens værelse. Naivt kravler jeg under dynen og længe går der ikke, før jeg falder i søvn. Bliver snart efter vækket ved, at jeg endnu engang udsættes for et sexsuelt overgreb. Jeg sætter mig hurtigt op i sengen, men manden tager et hårdt greb i mig og forsøger sig på samleje. Det kan imidlertid ikke lade sig gøre, hvorfor manden forlanger... at jeg skal i bad og hiver mig ud under bruseren, hvor han forsøger igen. Til sidst opgiver han og giver sig til at sove. Jeg er igen bange. Ville ønske jeg lå i min egen seng, hos mor og Ulrik og at nogen ville passe på mig, men det er der ikke. Der går længe før, jeg selv falder i søvn. Om morgenen er manden venlig og taler som om, at intet er hændt. Tilmed inviterer han mig på brunch, på hotellets tagterrasse, men beder mig gå af bagvejen ud, da han skal tjekke ud, så ingen ser mig.

Jeg går endnu engang ned til Susannes venner, hvor der ikke uventet er gang i øllene. Igen skal jeg med ud og stjæle. Denne gang skal jeg stå vagt for én, der har opdaget en kasse øl i en bil. Manden jeg skal med, har taget et knojern på, så han kan knuse ruden. Jeg ved godt, det er forkert, men jeg ved ikke hvor, jeg ellers skal tage hen, hvis jeg ikke accepterer indbruddet.

På tredje dag, kommer Gunnar fra børnehjemmet pludselig på besøg. Gunnar forsøger at overtale mig til, at tage med ham tilbage på Knaps Minde, men jeg er dumsmart og mener, at det, skal han ikke bestemme. Min nye knallert er blevet skraldet og jeg har stort set ikke andet på, end det, jeg har stået og gået i, siden jeg stak af fra børnehjemmet. Alligevel er jeg der, i mine tanker, at INGEN skal bestemme over mig. Jeg har mødt friheden og selv om den ikke, har bragt mig noget fornuftigt, så er tanken om, at blive mødt med restriktioner igen, for meget.

Jeg tager en dag af gangen. Det bliver aften og vi drikker endnu engang tæt. Som de andre nætter, indfinder vi os på boudisque. Trods vores, må det ha været… enorme stank af flere dage gamle underbukser, ubørstede tænder, sur øl på tøjet, sved m.m., bliver vi alligevel lukket ind. En af Susannes venner, har de sidste par dage, haft lidt af et øje til mig. Vi følges derfor ad, men udenfor Boudisque kommer Susannes ven i karambolage med en anden gæst. Jeg er overbevist om, at ham… jeg er fulgtes med, er den forurettede, fordi jeg så ham blive slået til jorden. Jeg råber og skriger op om, at der skal ringes efter en ambulance, men det er politiet der kommer - hvilket ikke gør det spor bedre og får mig til at skrige yderligt op. Susannes ven bliver taget med i bilen, men ikke jeg. Jeg er både fuld og utroligt træt, men går alligevel op til hospitalet i et håb om, at jeg måske kan sætte mig der, og sove.

Hospitalspersonalet er af en anden mening. De mener ikke, at jeg har noget at gøre på deres gange. De beder mig gå. Senere på eftermiddagen, opgiver jeg min frie tilværelse og tager hen til børnehjemmet, hvor jeg lister mig hen til køkkenvinduet. Jeg kan se Inge, stå med en stor skål citron fromage. Inge for øje på mig og jeg spørger, om jeg ikke må smage lidt og hun beder mig smilende komme indenfor. Jeg har en egen stolthed så stor, men ikke større end, at Inges varmende ord, trækker mig ind i køkkenet. Jeg sidder på køkkenbordet og spiser mig en mæthed til i fromage. Hvor er det dejligt, med tryghed, varme og en fornemmelse af, uanset fra hvem, at nogen alligevel har savnet mig.

Jeg bliver fulgt op til mit værelse på børnehjemmet og sover, sover og sover. Efter at ha sovet meget længe, skal jeg stå til regnskab for min svinden, samt til samtale med inspektøren. Jeg får at vide, at jeg må komme på den skole, Katharina er startet på, for over en uge siden. Min mor har været og indlevere en stor kasse, med meget forskelligt indhold.

Børnehjemmets pedel, kører mig op til skolen, Lægården. Jeg er iført en lang blå frakke. Rundt på skolens område, står mange små grupper af elever. Jeg lægger mærke til 3 personer, hvoraf den ene, er en høj, slank pæn fyr. Jeg lægger især mærke til ham, fordi han er den første som kommer hen og siger… ”goddag, jeg hedder Jan”, hvorefter han viser os op til forstanderens kontor. På vej op, sidder flere elever på trappen, deriblandt Katharina. Det er dejligt med et kendt ansigt. Katharina går med ind på kontoret. Jeg vurderes til, at kunne starte i 9 ende klasse, men Katharina syntes, det vil være meget sjovere, om vi kom til at gå i samme klasse. Det syntes jeg også, for Katharina er ligeså populær blandt drengene her som altid og nogen siger jo… at ”regner det på præsten, så drysser det også på degnen”... man kan jo håbe. Jeg tager derfor 8. ende klasse, en gang til.

Skoleåret bliver for mit vedkomne en karruseltilværelse på op og ned følelser. Snart bliver det en kamp om, hvem der kan nå, at ha flest kærester og snart bliver det en kamp imellem ny og gammel gang om popularitet. Indimellem kommer en pakke hjemmefra og hver 3. uge står den på hjemmebesøg weekend. Ikke lige elsket af os alle, da det betyder trælse forældre, uden empati og forståelse for det, at være ung, ulykkeligt forelsket, dumme lærere og for lidt lommepenge til cigaretter og alkohol.