SELVFØLGELIG FLYTTER JEG IGEN, IGEN...

1980

FLYTTER TIL SILKEBORG – MØDER ANDERS… FLYTTER IGEN IGEN, MEN TIL SYDHAVNEN…

1980.08.12  -  Jeg er meget mismodig, det er min sidste dag hos T. Damgaard Jensen i Århus. Jeg har været nød til at opsige mit arbejde, da jeg ikke længere har et sted at bo. Tom, som lånte mig sin et værelses lejlighed, vil gerne hjem og bo igen.

De næste uger husker jeg ikke meget fra, men stedfar Ulrik har købt en ejendom i Silkeborg på Hostrupsgade 25 og på den øverste etage, er der en lille lejlighed, som Ulrik har tilbudt, at jeg må leje på betingelse af, at jeg sørger for rene trapper og gård m.m.

Inden min flytning til Silkeborg, har jeg igen for en kort periode, haft adresse på Børglum kollegiet, Århus - hos Annette og hendes kæreste Peter Madsen. Det blev til en hektisk periode og jeg glæder mig derfor desto mere til, at flytte til Silkeborg. Jeg har ikke længere egne møbler, så mor låner mig betænksomt, deres brune sofaer fra baren.

Knapt er jeg flyttet ind, da Annette kommer på uventet besøg. Annette er blevet træt af sin kæreste og vil gerne være hos mig et par dage. Det er bare helt fint, for så står den atter på byture. Det er som om, at vi aldrig får nok af, at ture igennem torsdag, fredag og lørdage og det gør det ikke nemmere, at jeg bor lige overfor diskotekerne. Vi tiltrækkes af musikken og det pulveriserende liv, hvor vi møder mange unge mænd fra Teknisk skole, som vi kommer i snak med. Enkelte kommer med hjem, så vi kan spise morgenmad sammen, men da jeg ikke er interesseret i mere end det, får jeg snart øgenavnet ”narrefissen”.

Under en af vores natlige byture, møder jeg Anders. Anders er stille og siger ikke mange ord, men Anders tilkendegiver dog, at han har fået det indtryk, at når nogen har givet mig, så grimt et øgenavn, så vil der sikkert ikke, være meget at hente for ham. Jeg kan godt lide at Anders ikke er frembusende og beslutter mig derfor alligevel for, at tage Anders med hjem. Vi går omkring Otto bager efter rundstykker og chokoladesnegle. Anders fortæller mig, at han snart er færdig som pladesmed, men for tiden på kursus på Teknisk skole, som en del af hans uddannelse. Vi taler godt sammen og jeg giver Anders lov til at overnatte, på betingelse af, at han holder sig til, at være på sin halvdel af sengen. Anders holder sit løfte og bliver liggende et godt stykke fra mig. Efter nogle dage på den måde, begynder vi småt at holde hånd. 

Anders’ venner undrer sig over, at der går længere og længere imellem, at Anders sover på skolen og beslutter sig derfor for, en nat hvor Anders og jeg, ligger i vores dybeste søvn, at gå uindbudt ind i min lejlighed. Anders og jeg mærker ikke, at sengen bliver løftet en halv meter fra gulvhøjde og sluppet, så den lander med et brag. Vi bliver begge meget forskrækkede, men inden vi når at samle os, er de uindbudte forsvundet. Jeg er frustreret og chokkeret over måden at blive vækket på og tænker derfor ikke over, hvilke konsekvenser det evt. kan få, at jeg hastigt får mine støvler på og løber ud på gaden, kun iført trusser og T-shirt. Jeg har kun for tanke, at få fat i dem, der har været uindbudte i min lejlighed. Desværre lykkes det mig ikke, hvilket får mig til uforvaret og meget uheldigt, at smadre ruden i opgangens yderdør, over den manglende respektløshed og at nogen kan finde på, at bryde ind i mit hjem.

Efter at Anders og jeg har kendt hinanden i et par uger, præsenterer jeg ham for mor og Ulrik. Jeg føler at Anders falder godt ind eller i det mindste accepteres, eftersom jeg får lov til at låne, Mors nye gul/sorte åbne Panter Morgan, når jeg skal hente Anders på Teknisk skole. Det er lidt af et sjovt show hver gang.  På Teknisk skole står mange af eleverne i vinduerne, når de ser bilen komme rullende op af den lange indkørsel. Eleverne råber eller kommer løbende ned, for at spørge til, hvad det er for en slags bil. Når de så ser, at Anders og jeg skifter plads, så Anders kan få lov til at køre, afløses lydende af opmuntrende pift. Der er nu noget sejt ved at ha en kæreste og især, at måtte låne, en så opmærksomhedstiltrækkende bil. Det er en god sommer.

Den sidste dag, Anders og hans venner skal være på Teknisk skole, beslutter Annette som stadig er på besøg hos mig... og jeg mig for, at vi vil køre med til København. Kåre, en af Anders medkursister, har en maskot og der er lige plads til 5 personer og et fuglebur. Hvordan det kan lade sig gøre, må lades stå i det uvisse…

Annette og jeg har det sjovt hos Anders. Der sker meget og der er altid gang i lejligheden. Uigennemtænkt vælger jeg derfor d. 24. nov., efter kun at ha boet i Ulriks lejlighed i ca. 3. måneder, at flytte min adresse ind til Anders, på Mozartsvej 17, Sydhavnen.  I dag… 32 år senere, kan jeg godt se, at jeg behandlede Ulrik respektløst, ved så pludseligt at fraflytte lejligheden på Hostrupsgade, men på den anden side... så havde Ulrik en lejer ved hånden, der ville istandsætte lejligheden, hvilket den i den grad trængte til, eftersom det var en mørk lejlighed, med 3 små rum, et badeværelse på gangen og intet køkken. Vi vaskede altid op i badekaret.

SYDHAVNEN… HOS ANDERS… MED FLERE…

Min flytning til Sjælland, hos Anders, er  som nævnt, ikke særligt gennemtænkt, hvilket jeg snart skal få at mærke, for det viser sig hurtigt, at Anders og jeg ikke har noget privatliv. Hver eneste aften, vælter det ind med folk, som enten drikker eller tænder en bon. Samtidigt har Anders en yderst feminin mandlig bofælle, Lars. Lars bruger mere tid på sig selv, end noget andet. Lars må dog vige pladsen for min skyld også selv om han og Anders ikke deler seng, men alle Anders’ venner, kommer stadig i en lind strøm. Hvad der før syntes sjovt, er nu vendt til, at være meget drænende og energidræbende.

Jeg præsenteres for Anders forældre Kirsten og Bent. Kirsten har en gaveforretning lige under Anders lejlighed og enhver lyd ovenfra, bliver derfor nøje observeret.  Bent, lidt af en gammel hippie type, med et hash smykke om halsen, gør rent om natten hos forskellige firmaer og sidder derfor altid i forretningen om dagen eller kommer ind i lejligheden. Anders selv, er pladesmed i en stor bilvirksomhed, ikke langt fra lejligheden. Nåeee ja, og så har Anders for øvrigt også en søster der hedder Susse og som også har en jævnlig gang i lejligheden.  Alle har nøgle til lejligheden, plus de ekstra som Anders ikke husker, der har nøgle.

Jeg kan derfor aldrig vide, hvornår en nøgle bliver sat i døren og hvem som træder over dørtrinet. For eksempel kommer en af Anders’ venner Poul, næsten dagligt. Poul arbejder for Kbh. brandvæsen som Falck redder. Når Poul har ambulancevagt i nærheden eller frokost, så drejer han lige ind omkring os, mikser en joint og tager af sted igen. Jeg kan afgjort ikke lide Poul og det er meget gensidigt, men her er det mig, som må vige pladsen. Anders far kommer hver formiddag, for at undersøge om jeg er stået op og for at pisse territoriet af. Det tærer på tålmodigheden og Anders og mit forhold til hinanden, at vi aldrig er alene, heller ikke, når vi er alene.

Annette kommer jævnligt på besøg, idet hun har fundet en ny kæreste. Foruden Peter i Århus, hedder den nye kæreste også Peder, men med blødt d. Annette faldt fra start, godt i med Anders venner og miljøet. Jeg er stadig kjolepigen med de højhælede og laktaskerne. Jeg har sværere ved at begå mig med Anders venner og værtshusene der flittigt bliver besøgt, er små dunkle, røgfyldte, ildelugtende steder, som jeg ikke befinder mig godt i. Jeg vil ikke være med til at ryge hash og det generer mig, at vi altid skal ligge hjem til drukgilder. Jeg bliver mere og mere tvær. Anders venner syntes jeg er sær og snart kan vi slet ikke omgås. Det bliver oftere og oftere, at jeg går op til Anders forældre og sidder der hele aftener. Anders forældre bor lige rundt om hjørnet sammen med deres datter, der er væsentligt yngre end Anders og jeg. Til gengæld sidder deres datter Susse, altid nede hos Anders og hvis jeg gør opmærksom på, at det er generende, fordi hun kun er 13 år, så kommer jeg hurtigt til kort. 

Jeg savner fred og ro omkring mig. Jeg savner nogen at være noget for og at føle mig afholdt. Denne verden, er så meget anderledes end den verden, jeg drømmer om. Jeg behøver derfor ikke overveje længe, før jeg giver Anders og mig, en schæferhvalp i julegave. Jeg køber Tjok, min første schæferhund og vi henter ham kort før jul. Selvfølgelig lyder der ramaskrig og der bliver mange diskussioner. Susse bliver en hyppigere gæst i lejligheden og forbyder jeg hende, at gøre ting ved Tjok, skal jeg få det at høre, fra hendes forældre. Alligevel fejrer vi alle tre en hyggelig Jul, hos Kirsten, Susse og Bent.

Nytårsaften fejrer Anders og jeg sammen med Anders forældre, hos deres venner i Helsinge. Tjok er efterladt alene i lejligheden. Uvidenhed om hundehold er ikke en undskyldning og så mange år efter, rammes jeg oftere og oftere over dårlig samvittighed ved, at jeg ikke vidste bedre end at lade Tjok være alene hjemme i mange timer.

Som nytårsaften skrider hen imod kl. 24, bliver stemningen hos vennerne højere og for nogle af gæsterne, sjovere. Pludselig bemærker én, at der er nogen udenfor, som har gang i gæsternes biler og med et, stormer alle ud. Anders er helt vild og løber langt ned af gaden. Jeg ved ikke, hvad han vil foretage sig, for jeg er vred og går i seng. Til gengæld står jeg op før nogen af de andre næste morgen og kører til Sydhavnen, efter Tjok.

De ydre forhold, er en stor årsag til, at Anders og jeg begynder at snerre af hinanden. Vi har hver vores mening om, hvor tæt man skal knyttes til sin familie, hvornår man bør stå på egne ben, samt hvornår det er på tide, at sige fra overfor venner. Det irriterer mig, at hver eneste morgen, går Anders op til sin mor og spiser morgenmad, imedens hun smører hans madpakke. Det rammer min stolthed, at Anders mor, hver måned betaler vores husleje og endnu mere, at når Anders har brugt sine egne tjente penge, så får han straks flere, af sine forældre. Det er opslidende, at Anders og jeg, ikke kan betale vores egne udgifter fordi, mange af pengene bliver brugt på Anders’ gæster, der flittigt tømmer køleskabet og forventer, at vi altid ligger inde med alkohol, uden at de bidrager. Jeg vil gerne gengælde Anders forældres hjælp og arbejder derfor i det omfang Kirsten giver mig lov, i hendes gave forretning. Jeg holder meget af forretningen, især når Bent ikke er til stede og det er rart med kundernes ros, over mine vinduesdekorationer. Det giver stolthed og mening.