1981 - ÅRET DER GIK...

1981  -  ÅRET DER GIK... DAGBOGSNOTATER…

1981.01.01  -  I forbindelse med Nytårsaften, har Anders og jeg overnattet hos Anders forældres venner i Helsinge. Vores lille schæferhvalp Tjok, lod jeg uansvarligt være alene hjemme. Nytårsaften var sjov, men jeg gik tidligt i seng, fordi jeg blev vred på Anders. Til gengæld stod jeg tidligere op, end nogen af de andre og tog toget til Sydhavnen for at hente Tjok og retur igen til Helsinge. Tjok tissede i toget, hvilket ikke var særlig hensigtsmæssigt, men siden den aften tog jeg Tjok og mine fremtidige hunde med, alle steder også i skole og på arbejde. Jeg gik mange år senere under navnet, ”hundedamen” i Silkeborg.

Jeg har det ikke godt med, at jeg bare går rundt. Henvender mig derfor til Vesterbros ungdoms information og bliver af dem, hjulpet videre til, at kunne starte på KKA.

1981.02.09  -  Jeg begynder på KKA, (et kontorkursus for arbejdsløse voksne, om dagen) på Nørrebro, ikke længere væk end at jeg kan cykle dertil. Jeg får hurtigt nogle søde veninder. Nogen af dem, har en partner, hvilket selvfølgelig gør det lidt lettere, for så har Anders og jeg noget at være fælles om. Desværre varer det ikke ved med vores parvenner, for et brud imellem Anders og jeg bliver uundgåeligt, eftersom jeg ikke kan få ro og ikke ved besked med hvornår, hvor mange og hvem som dukker uanmeldt op i lejligheden. Vi fraflytter dog først hinanden til juni 81.

1981.02.13  -  Det er min 19 års fødselsdag og da jeg ikke har en fast venindekreds og på ingen måde bryder mig om Anders venner, så inviterer jeg min stedfars bror Åge og dennes kone Ilse, med på Sct. Gertruds kloster i Kbh. Anders er selvfølgelig også med.  Jeg giver den med store armbevægelser, fordi jeg ikke er vant til restauranter i Kbh. og er naivt sikker på, at jeg kan komme langt for under 1000,- men jeg skal blive klogere. Jeg beder dem alle bestille, lige hvad de vil ha og får til gengæld noget af et chok, da jeg præsenteres for regningen efterfølgende som lyder på 1800 kr. Ved ikke hvad jeg skal gøre, men lykkeligvis træder Åge og Ilse til og jeg modtager flovt, at de betaler halvdelen. Efter middagen, går vi på et diskotek i det indre København. En ludder sætter sig hen til vores bord og ligger an på Åge. Ilse griner og lader som ingenting. Det ender med, at ha været en sjov og hyggelig aften.

1981.02.00  -  Der er konstant en lind strøm, af Anders venner på besøg. Anders venner kommer uanmeldt på alle tider af døgnet. Ruller sig en joint, drikker eller tømmer vores køleskab. Jeg opholder mig derfor meget, hos Anders forældre, fordi jeg ikke bryder mig om Anders’ venner og det er tydeligt gengældt.

1981.04.00  -  Jeg har været oppe og se overboens køkken. Det er flot og praktisk. Overboen fortæller mig, at der står en hel del penge på Anders’ istandsættelses konto og der skal derfor ikke meget overvejelse til eller mange minutter før... jeg går i gang med at nedrive køkkenet, imens Anders er på arbejde. Det undgår ikke de omkringboendes opmærksomhed, idet jeg smider låger, brædder og masser af gammelt træ ud af vinduet, under stor ståhej og larm. Ikke lige velset af alle, nok mindst af Anders og hans forældre. Nå, men det skal de nu ikke blande sig i, så jeg fortsætter ufortrødent.

Om aftenen, vælter det endnu en gang ind med Anders venner, der alle vil se, hvad jeg har gang i. De møder talstærkt op. Jeg forsøger at lave en pizza til os, men den bliver mislykket. Som så mange andre gange, står den derfor i stedet på spagetti og ketchup eller rejeost med pålægschokolade i fed kontrast til joints og bon. Jeg gider som ligeså mange gange før, ikke Anders gæster og går derfor ud i køkkenet, i det der nu er tilbage, for at vaske op. Eftersom jeg har revet køkkenbordet ned, så er der intet at kunne stille porcelænet på, udover et interimistisk klapbord. Langt om længe kommer jeg igennem en kæmpe stak snavset porcelæn og da jeg vil sætte den sidste tallerken på opvaskestativet, ryger alt andet porcelæn på gulvet og smadrer med et kæmpe brag. Jeg står dumt overrasket tilbage, med en enkelt hel tallerken i hånden… den får så samme tur.

De besøgende tror, at jeg har smadret porcelænet med vilje, da de godt ved, at jeg ikke bryder mig om, at de er der. Det samme gør Kirsten og Bent følgende dag. Kirsten samler straks et nyt sæt porcelæn sammen til Anders, selv om jeg insisterer på, at vil købe det selv.

1981.05.00  -  Lynn, min veninde fra Berwick, kommer på besøg hos Anders. Sammen med et par af de mere fornuftige af Anders venner, tager vi i Tivoli. Lynn har bare tæer i sandaler og sneen vælter pludselig ned. 14 dage tidligere lå jeg ellers ved stranden og tog sol, iført bikini. Anders, Lynn og jeg besøger tillige Alice og Ulrik i Silkeborg, hvor vi denne gang, selvfølgelig har Tjok med.

 1981.06.01  -  Jeg afslutter mit KKA kursus med eksamen i bogføring, handelsregning og maskinskrivning, med gode karakterer.

Anders og jeg kan absolut ikke omgås hinanden længere, men da det ikke har været muligt for mig, at få en lejlighed eller anden boligform fra dag til dag, trods meget ihærdig søgning, så får jeg lov til, at være hos Anders, men kun på tålt ophold. Annette kommer på besøg, men foretrækker Anders og hans venners selskab, med hvem hun vil med på den lokale snask. Da Annette er min veninde, føler jeg mig nødsaget til at gøre hende selskab, selv om det vist ikke behøves. Jeg tøffer derfor langsomt efter selskabet, men kun for en kort bemærkning, hvorefter jeg går hjem og pakker mine ting. Efterlader barnlig indikation på yderdøren, ”SVIN”. Bent (Anders far) er rasende. Jeg ringer efter morfar som snart kommer og hjælper mig, med at få mine ting ud af lejligheden. Bent forsøger at holde på mine møbler samtidigt med, at han råber alskens ukvemsord efter mig.

John, min onkel, har lejet Birthe Weekes hus i Skodsborg. Det ligger helt ned til vandet. Et fantastisk hus med en stor grund, som gemmer på mange minder. Jeg elsker at være der. Birthe Weekes søn, Christian, har været min gode ven som barn. Jeg har mange gange tænkt tilbage på de tider, hvor vi sammen studerede ting i mikroskopet, legede i havebassinet eller skjul i huset. Jeg har virkelig savnet Christian og nu vil minderne bliver endnu tydeligere, for min onkel vil godt leje den nederste del af huset ud til mig. Der skal dog komme til at gå mange år før, jeg atter genser Christian, desværre.

1981.06.22 - Mormor og morfar er en stor hjælp, da jeg efter mit afsluttede kontorkursus på KKA, begynder i et arbejde på Socialcentret Nørrebro. Dagligt kører morfar til Skodsborg og lufter Tjok eller henter ham, så jeg kan tage direkte fra arbejde og hjem til dem og spise.

1981.07.29 - Jeg har en rigtig dejlig periode i Skodsborg og er glad for mit arbejde, men vælger alligevel, at tage på sommerferie til Berwick upon-Tweed, for at besøge mine engelske venner. Det er dejligt at være tilbage i Berwick upon-Tweed. Jeg føler mig ligeså populær og vellidt, som da jeg var her første gang, men denne gang, skal jeg ikke arbejde for nogen og jeg kan tage rundt som lyst. Jeg bor et par dage, hos min veninde Lynn. Får hilst på alle. Opsøger derefter Zoe og hendes forældre, hvor jeg også bor et par dage.

Dagen for min hjemrejse insisterer Lynn på, at vil køre mig til færgen i Newcastle, for så kan hun samtidigt besøge sin søster, der er sygeplejerske på et af Newcastles hospitaler, samt hendes mormor. Lynn mener, at vi har rigeligt tid og derfor godt kan tillade os, at shoppe lidt.

Desværre forregner Lynn sig med tiden og hendes kendskab til, at kunne finde frem til færgeleje. Vi når lige, at komme tidsnok til at se, at færgen er sejlet. Det er ikke godt. Lynn kører mig tilbage til Zoes forældre, hvor jeg får lov til, at overnatte hos bedsteforældrene Tom og Betty. Følgende dag kører Tom og Betty mig til toget i Edinburgh, så jeg kan komme med ned til Dover, for at sejle over. Jeg får en stor madpakke, knus og kram og sætter mig godt til rette i toget, vel overbevist, at jeg nu kan nå, at være på arbejde tidsmæssigt.

Et uheld kommer sjældent alene. Halvvejs fremme mod London, bliver vi alle beordret ud af toget. Det viser sig, at toget ikke kan køre længere fordi, der er oversvømmelse på banelegemet. Der går for alvor panik i mig. Mine penge er brugt og jeg står midt i ingenmandsland. Tog personalet forbarmer sig over mig og jeg får lov til, at køre med til Edinburgh igen. I Edinburgh går jeg rundt og overvejer, hvad jeg så skal gøre, da jeg ved busstationen møder en dansk kvinde med rygsæk. Den unge kvinde og jeg kommer i snak og hun fortæller mig, at hun er på rundrejse. Vi aftaler at ses en anden dag.

Jeg kører endnu engang hjem til Tom og Betty… som venligt, men overraskede tager imod mig. Tom og Betty låner mig penge, så jeg et par dage senere, kan komme med færgen hjem.

Da jeg endelig kommer hjem og igen er på arbejde, står den på en velfortjent skideballe fra underchefen, som normalt er meget rar og omgængelig. Underchefen er dog af den holdning, at mit svigt og den manglende kontakt, var respektløst og at han derfor ikke længere kan stole på mig. Underchefen vil forståeligt nok, ikke gøre noget til, at jeg får min arbejdsperiode forlænget. Det er jeg lidt ked af, for jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg har nogle gode kollegaer og jeg syntes der har været noget særligt ved, at modtage bistandsklienter, når de mødte ved skranken. Især vores onsdage, hvor hele gruppen inklusiv souschef samledes til ”møde”, var sjove og betød masser af vin. Som piccoline, var det mig, der hver gang blev sendt i byen efter 1½ liters munkevin m.m. De sjove onsdage, gjorde det nemmere af klare de mindre bemidledes rykind.

1981.08.00 - I min sidste ansættelses periode, har jeg ikke haft så meget at lave i modtage-afdelingen og derfor anmodet om forflyttelse til omstillingen. Den øverste chef havde kontor på samme gang. Mødelokalet, hvor hun sammen med ledelsen fra andre forvaltninger i Kbh., mødtes 1 gang om md., lå ret op af, hvor jeg sad. Jeg kunne høre møderne begynde i det fornuftige, men efter et par timer, at stemningen blev mere og mere løssluppen, for slutteligt at gå over i sang og latter. Under disse seancer, fremstår min chef helt menneskelig, men burde nok i stedet, ha dæmpet sin tørst i vand.

John (onkel) køber en video inde i Lyngbycentret, som er for dyr til hans afdrag. Jeg kender ikke meget til på klods og da John en dag beder mig gå ind og underskrive lejen af videomaskinen i mit navn, formoder jeg ikke, at der er noget galt i dette. Pludselig begynder der, at komme inkasso regninger til mig. Jeg spørger mor og Ulrik til råds og snart stiger min husleje og snart igen, har jeg ikke et sted at bo, men inden da...

1981.07.00 - Käte, min onkels kæreste, sidder ofte om aftenen og græder. John kommer ikke hjem, han ligger i med Vivian - hans gamle kæreste... fortæller Käte mig. Jeg har ondt af Käte, men … jeg har heller aldrig rigtig forstået, hvad hun så i en mand så meget ældre, end hende selv. John har aldrig lagt skjul på, hvor glad han er for Vivian og hvor meget lidt til fælles, han har med Käte. På den anden side… John har på daværende tidspunkt, en kendt beværtning ”Cafe Grønnegade” inde i centrum af Kbh., en lækker sort Porsche og et lejet hus i Skodsborg, en rigtig verdensmand, i en ung piges øjne. Samme type mand, som jeg selv året tidligere, var blevet stoppet af, på vej tilbage til arbejde, efter frokostpause og havde set flere gange siden.

John har altid haft store armbevægelser og det vil vist ikke aftage med alderen, selv om bevægelserne blev gjort, for hans forældres penge, men dem om det. En aften holder John fest, for rigtig mange mennesker. Jeg får lov til at deltage, men mest fordi, de skal bruge mine lokaler som ligger nederst, med udgang til haven og vandet. Jeg tager min pæne, uskyldige kjole på og går i med tapetet. Ser en båd med adskillige komme ind på stranden. Op af havegangen vralter en stor korpulent fyr, med et par let påklædte piger under hver arm og et par stykker bagved. ”kom så mine tøser”, hører jeg ham råbe, hvorefter han skraldgriner. Manden viser sig, at ha gjort det godt økonomisk, ved opfindelsen af isterningeposer. Jeg hilser venligt på manden og så dykker han ellers ned i et par bryster, der sidder på hver sin side af ham i sofaen. Jeg går ned på mit værelse, skifter over til en rød kjole, med slidser hele vejen op. Ligger make-up på og sætter mit hår let tilfældigt. Herefter går jeg op og hilser på manden igen og han tror, jeg er en ny gæst.

Nogen har været nede og tænde for saunaen som ligger op til mit badeværelse. Saunaen bruger jeg som opbevaring og klædeskab. Pludselig er der én som lugter røg og det viser sig, at være mit tøj, der er gået ild i. Jeg modtager aldrig erstatning. Til gengæld laves der sjov med, at mor og Ulrik, vel har råd til at købe mig noget nyt. Hentydningen forstod jeg ikke, da jeg ikke fik givet ved døren.

 1981.07.00  -  John er flink til, at lade mig være sammen med ham og Käte og inviterer mig ikke kun op, når mormor og morfar kommer på besøg. John inviterer mig også op, når jeg har gæster... så vi kan sidde på terrassen. Jeg kan godt lide, at være sammen med John og Käte.

1981.07.00 - En dag kommer min kusine Anne-Mette og hendes veninde på besøg. Annemette spørger om jeg ikke vil komme hjem til moster og onkel, hvor hun endnu bor… så kan vi køre en tur ned og besøge en af hendes venner. Da Anne-Mette går, er min hund Tjok væk. Stor panik opstår. John mener at kunne høre Tjok, men at dens hylen lyder som om, at nogen gør den fortræd. Jeg græder som pisket. John henter et gevær og går ud i haven. Efter at ha ledt i et par timer, må vi opgive. John og Käte går i seng og pludselig høres en svag klynken. Tjok er lukket inde i et lille rum ved siden af John og Kätes soveværelse, pyeee sikke en lettelse.

Jeg kører en tur til Birkerød, for at besøge moster, onkel og Anne-Mette. Snart efter kører Anne-Mette og jeg en tur ned til en af Anne-Mettes venner. Vennen spørger, om jeg ikke vil med til en sommerhus fest. Det vil jeg meget gerne. Det viser sig, at være helt forkert, men jeg savner at være sammen med jævnaldrende og at ha venner. Beslutter mig derfor for, at tage med til fest, selv om Anne-Mette ikke har tid. Anne-Mettes venner er en del yngre end jeg og da jeg er fremmed for dem alle, er der ingen som taler med mig. Jeg føler mig meget udenfor og ganske lidt velkommen. Føler mig forkert og alligevel inviterer jeg dagen derpå, vennen og et par andre stykker til, at besøge mig i Skodsborg, for så kan jeg eventuelt følges med dem i byen. Anne-Mettes venner lyder og lader til, at være helt med på den og vi aftaler derfor, at de skal kikke ned til mig en aften kl. 19.00. Den aftalte aften er mine morforældre på besøg hos John og Käte. Mormor og morfar lægger mærke til, at jeg er meget glad, ivrig og glæder mig, til at blive hentet. Jeg har gjort mig pænt i stand, vader frem og tilbage, kikker jævnligt på uret, minutter bliver til timer, men ingen henter mig. Morfar siger trøstende… ”de har nok ikke kunnet finde adressen”.

Min kusine sagde senere ordenen, som kom til at gøre usvigeligt ondt og aldrig skulle glemmes, ”Du havde da vel ikke troet, at de gad dig. De grinte bare af dig og syntes du er dum”.

1981.07.00 - Lisbeth og hendes mand Johnny, besøger mig i Skodsborg. Jeg viser dem bl.a. voksmuseet i Kbh. og vi tager en tur til Helsingborg.

1981.12.20  -  Min sidste arbejdsdag på Nørrebro Social og sundhedsforvaltning. Mormor og morfar hjælper mig endnu engang med at pakke og flytte, for uden arbejde har jeg ikke længere råd til at bo, i underetagen hos John og Käte, især ikke efter, at John satte lejen op. Et flyttefirma henter mine møbler. Ulrik har endnu engang været flink og  tilbudt mig, at jeg kan bo i hans ejendom på Hostrupsgade i Silkeborg. Denne gang ligger lejligheden i baghuset, oven på et solcenter. Det er en dejlig, lys lejlighed, dog uden køkken og bad, men med et toilet, der skal deles med underboen og så har jeg terrasse. I starten går det helt fint med at dele toilet, men det forandrer sig…

I forbindelse med flytningen til Silkeborg, låner jeg mormor og morfars bil, der ved samme lejlighed skal på værksted, hvor døren skal laves, fordi den ikke kan lukkes, efter en mindre påkørsel. Vejret er slemt. Det sner kraftigt, er mørkt og bilen er kold, fordi døren står delvist åben. Jeg kan ikke se længere, end til snuden af køleren, men da en lastbil overhaler mig, lægger jeg mig bag ham. Det er lang tur.

1981.12.24  -  Jul, julefrokost og Nytår hos Alice og Ulrik.