1983.02.19 - Døssings forældre er kørt til Spanien med deres
campingvogn. De skal fejre Susannes 25 års fødselsdag
og kører derfor i forvejen, for at modtage. Døssing vælger at flyve. Jeg vil også af sted og meget gerne overraske
Susanne, med at være der, men økonomien er ikke god. En bekendt fortæller mig,
at det er muligt at køre en bil til Sydspanien for Jørgen Helle, gratis. Jeg
kontakter derfor Helle biler og de har hurtigt en bil klar. Dog skal jeg selv betale vejafgifter og
benzin.
Havde jeg regnet lidt på projektet, ville jeg ha vidst, at jeg
kunne købe 3 charterrejser for samme beløb, som det skulle koste mig, at køre en bil til sydspanien, men så langt tænkte jeg ikke.
Hanne Mette (veninde fra Knaps Minde børnehjem), syntes ikke om, at jeg vil køre
alene og kommer derfor hurtigt til at tænke på en af sine gode venner, Thomas.
Hanne-Mette mener, det lige må være en chance for Thomas, at køre en bil til
Spanien, med en fremmed ung kvinde.
Hanne Mette tager mig med hen til Thomas, hvor jeg præsenteres og hvor Thomas meget hurtigt beslutter sig for, at vil tage med til Sydspanien. Turen skal vise sig at blive et mareridt for Thomas
og jeg, der ikke kender hinanden, kun ud fra et kort møde... kan afgjort ikke sammen,
på så lidt plads der er i en 2CV og så så langt. Alt syntes for Thomas at være galt, men nok er det mig, som Thomas havde forventet noget andet af, end naivitet og at tage lidt for let på tingene. Jeg mener selv, at der skal temmelig meget til, før jeg
bliver vred og Thomas og jeg, er da også nået mere end halvvejs ned i Europa, før jeg har fået nok. Thomas skælder ud uafbrudt og slutteligt kører jeg derfor ind til siden og
fremsætter Thomas et ultimatum… Enten må Thomas stige af øjeblikkeligt og tomle
den hjem til Danmark eller også må han ligge sig om på bagsædet og holde mund.
Thomas vælger fornuftig nok, at ligge sig om på bagsædet og ikke sige mere.
Da Thomas og jeg ankommer til campingpladsen i
Malaga, er vi meget trætte, men Susanne og hendes forældre bliver glædeligt overrasket. Susanne og jeg overlader
Thomas til hendes forældre og fjoller herefter rundt. Efter et par timer, kører Susanne, Thomas og jeg til Torremolinos
og indlogerer os på hotel. Senere skal vi mødes med Susannes forældre Elinor og
Carlo, for at fejre Susannes 25 års fødselsdag.
Da vi alle er samlet, tager vi ud for at spise og derefter ind for at se, et stort
danse show på Club Fortuna.
Susanne og jeg kontakter en af
danserne (Jean Mari` Saga) i pausen og vi ender med, at udveksle adresser.
Erling Vangedal, som
jeg tidligere har hilst på i Skodsborg, til en af min onkels fester, bor i
Torrablanka. Jeg hilste iøvrigt også på Erling, da Leif og jeg var i Spanien sammen i
december 1982. Susanne og jeg beslutter os for, at tage op og besøge Erling.
Vi bliver venligt modtaget af Erling, der har sin ven Jørn på besøg.
Det er tid for, at Susanne, hendes forældre og
Thomas skal hjem til Danmark. Deres ferie er slut. Jeg har intet at skulle hjem til, da jeg har fået Tjok i pleje og beslutter mig derfor for,
at blive i Spanien lidt længere. Jeg opsøger endnu engang Erling og håber lidt på, at jeg evt. kan
være hos ham i nogle dage. Erling modtager mig gæstfrit imod, at jeg gør køkkenet rent og hvis
jeg ellers har nogle ideer til opfindelser, at jeg giver dem til ham. Samme aften besøger jeg Club
Fortuna, hvor jeg tidligere var med Susanne, Thomas og hendes forældre.
Jeg udgiver mig for, at være talentspejder, hvilket bemærkes og den 3. gang jeg besøger Club Fortuna,
får jeg tildelt wip bordet. Efter showet taler jeg længe med danseren Jean
Mari`. Erling virker sur over, at jeg har lært Jean Mari` at kende og over, at jeg
ikke bidrager til husholdningen, hvilket får Erling til, at låne mig 300 kr. så jeg kan komme snarest hjem til
Danmark.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar