DEN SIDSTE SKOLEDAG I HOLSTEBRO...

1978

HOLSTEBRO, AULUM, KØBENHAVN, HERNING, SILKEBORG… LIDT HER OG LIDT DER…

Tiden for skoleårets afslutning nærmer sig hastigt og med det... mismod, nedtrykthed, frustrationer, gråd. Rundt på skolens område sidder elever tæt sammen, krammer, kysser og udveksler adresser eller telefonnumre og lover hinanden, at kontakten skal vare ved.

1978.06.15  -  En af lærerne melder besked om, at vi skal iføre os varmt tøj. Vi skal overraskende ud at køre med bus. Vi får ikke at vide hvortil, men vi kører længe og ender ved destinationsmål - Sletter Hages fyr. Stilheden i bussen er præget af spænding, men drænende, fordi vi er velvidende, at det er vores sidste udflugt sammen. Ved Sletter Hage Fyr, skal vi samlet gå tur. Det er mørkt, da vi kommer tilbage til bussen. Jeg føler mig tom og forladt indeni, men det er min egen skyld. Jeg har gjort det forbi med Ole så mange gange, at han til sidst blev træt og foretrak Kirsten. Nu går de rundt med hinanden i hånden, lige foran mig. Til tider står de og kysser. Jeg står alene og har ondt af mig selv.

Jeg føler at alle, har knyttet sig til én. Selv lærerne Søren og Esther, et højst umage par. Søren høj og tynd, Esther lille og fed, går med hinanden i hånden. Tom, skole forstanderparrets søn, vores lærer, går med Tina fra 10. ende. De bliver på et tidspunkt set, liggende nede i buskadset, kyssende…

Vi kommer sent tilbage til skolen, men trods de lange sommeraftner, så er mørket for længst faldet på. Vi kan sove og alligevel ikke, for vi er alle som zombier. Dagen efter vores tur, går jeg rundt også på drengegangen, hvor der normalt er forbudt at komme. Jeg forsøger at indsnuse mig rummenes forskellige lugte, brænde de sidste minder fast. Intet må gå tabt, for snart er det hele forbi. Snart skal vi alle skilles, til hvert vores hjørne af Danmark og aldrig ses igen. Der skal være afskedsfest om aftenen, men ingen syntes rigtig at være i humør. Tom spiller el guitar, Carsten trommer, Kurt synger og hvem der ellers er med i bandet, husker jeg ikke længere.

Jeg sidder ude på trappen i forhallen, da Conny Bach begynder at synge… det gør ondt, langt ind i det dybeste. Alt syntes, at være så endegyldigt, så store tab. Alle elevernes forældre er til stede, undtagen Grønlændernes, Lone Bæks, Ib´s og mine. Katharinas mor, Jytte, er der også. Jytte spørger, om ikke jeg vil køre med dem hjem, men jeg takker nej og vælger at blive. Når mor ikke vil komme på skolen den sidste dag, så må det være fordi, at de ikke ønsker mig hjem igen. Kan idag godt forstå hvorfor.

Bil efter bil forlader de skolens område. For hver en dør der lukker, sætter klumpen sig dybere fast i halsen. Til sidst er jeg alene i skolegården. Det er blevet mørkt.

Ibs bror Leif, er kommet for at hente Ib. Leif har tidligere gået på skolen, men bor nu på et værelse, tæt ved banegården. Ib spørger om ikke, jeg vil med dem og da jeg ikke ved, hvor jeg ellers skal tage hen, så tager jeg med, for at være hos Leif og Ib.

1978.06.18  - Jeg har ingen penge og Leif har ikke økonomi til, at forsørge os alle. Det er mandag og jeg henvender mit til Holstebro kommune kontor. Taler med en rådgiver og får at vide, at da der er godt 1½ år til, at jeg fylder 18, så hører jeg under mine forældres forsørgelse. Jeg søger arbejde i Føtex, men får det ikke, muligvis fordi jeg tidligere, er taget i at stjæle øl og julegaver, der.

1978.06.23  -  Bianca, også en af skolens tidligere elever, kommer på et uanmeldt besøg hos Leif. Bianca er ikke min kop te, men hun kender en fyr, der tager billeder og det er let tjente penge. Jeg skal bidrage til husholdningen, så Bianca tager mig med op til hendes bekendt. Jeg har ikke meget sympati for fyren, der er en stor, lasket, halvskallet mand, men jeg har ingen anden mulighed. Jeg skal være afklædt og ligge på sofaen, med spredte ben, lege med mit skød og holde om mine bryster. Det vil jeg blive betalt 300 kr. for, men efter endt seance, bliver jeg alligevel ikke betalt.

Jeg forsøger at anmelde fotografen, for fotografering og salg af børnepornografiske billeder, men politiet kikker blot underligt på mig og siger… ”Du kunne ha ladet være med, at lade dig fotografere. Vi kan ikke gøre noget”.  Det er da rigtig nok, det er min egen skyld, men så er der ikke andet for, end at jeg må ud og stjæle fra forretningerne igen, for mad skal der på bordet. Vi stjæler mere og mere. Lige fra små natkjoler til make-up, øl, Barbara Cartland bøger og pulver til øllebrød. Vi lever hver dag efter, hvor meget vi kan stjæle fra en forretning til, hvad vi har af penge fra evt. salg af flasker, vi har fundet. Mor og Ulrik kommer en dag på uanmeldt besøg. De giver os 500 kr. som er mange penge, også dengang, men vi er også mange munde efterhånden, at mætte.

Jeg har kontinuerlige mareridt, det er opslidende. En nat drømmer jeg blandt andet, at jeg aldrig skal se Jens-Peter igen eller nogen af de andre fra Lægården, som i årets løb, fik så stor en betydning for mig. Snart det bliver lyst, ringer jeg derfor til Jens-Peter og der går ikke mange timer før, han er hos mig og også gør ophold hos Leif i et par dage.

Mit liv er et værre rod og jeg kan ikke få nok af følelserne ved nyforelskelse. Jeg forelsker mig hele tiden på min specielle måde. Jeg sårer mange og virker muligvis ligeglad, men det er jeg ikke. Havde det været muligt, ville jeg gerne ha beholdt alle de unge mænd, jeg forelskede mig i, for de var af stor betydning for min overlevelse.

John, klub 76 diskjockey, bor i værelset ved siden af Leif. Jeg har tidligere mødt John, da jeg stak af fra Lægården, sammen med et par andre skoleveninder, for at gå i byen. Det var selvfølgelig hjemsendelses grund, men da jeg ikke kunne bo hjemme, fik jeg lov til at fortsætte på skolen. John bor nu under samme tag som Leif. Efter en del forvirring, om jeg skal være sammen med Jens-Peter, som jeg også er meget glad for… eller John… vælger John for mig, at han og jeg, skal være kærester. Jeg skal derfor med hjem til Johns forældre og præsenteres. Forældrene bor i Sørvad.

Mit første besøg hos Johns forældre… Jeg er genert og vil helst blive på Johns værelse, fordi forældrene har gæster, men det passer ikke John. John tager mig resolut og ligger mig over sine skuldre i et brandmandstag, hvorefter han går ind i stuen og siger… ”det her er så Susanne”. Hvor er jeg flov, ligger på skuldrene, med numsen mod loftet og kokrød i ansigtet, fordi blodet er løbet til. Ikke desto mindre, bliver jeg taget godt imod og får lov til, at bo hos Johns forældre, i et par uger. John og jeg er også hjemme hos mine forældre på besøg, når bølgerne imellem dem og jeg, ikke går højt. I dag, så meget ældre, end hvad min mor var dengang – hun var 35 - kan jeg godt beundre hende for, at hun lod os sove i samme seng, velvidende at vi måske havde sex. Jeg tror ikke, at jeg havde givet samme tilladelse.

Mine forældre og mine forældres venner, får et godt indtryk af John.

Det er meget vigtigt for mig, at de fyre jeg kærester, kan accepteres af min familie. Jeg sørger derfor altid for, at købe en stor buket blomster til mor og beder så mine kærester om, at forære mor dem, som var det fra dem selv. Jeg ophøjer altid mine kærester, så mor og Ulrik aldrig skal tro, at jeg ikke er i stand til, at udvælge en ordentlig fyr. Jeg instruerer mine kærester inden familie besøg, om hvordan de begår sig bedst, hvordan de skal sidde til bords og hvad der især ville blive lagt mærke til. Derfor er der heller ikke noget unaturligt i, at mor og Ulrik altid tager fyrenes parti, hvis noget går galt, selv om det sjældent er retfærdigt.

Jeg kan ikke leve på Johns forældres bekostning. John tager mig derfor med ned til sin søster. Søsteren har en forbindelse til Aulum Missionshotel og hun mener, de lige står og mangler en ung pige.

Det er min første jobsamtale og jeg må ha udvist modenhed, for jeg får lov til, at starte om tirsdagen. John er synligt glad for det arrangement og for at komme af med mig. For da han afleverer mig med min bagage på Missionshotellet, ser jeg ham aldrig siden.

DAGBOGSNOTATER NEDENFOR...

1978.08.01  -  min første arbejdsdag på Aulum Missions Hotel. Jeg er installeret på loftværelset. Jeg er endelig selvforsørgende og min egen herre. Kan selv bestemme over tid og frihed. Det er dejligt. Jeg begynder at komme i den lokale grill. Bliver taget rigtig godt imod og kommer hurtigt til, at være en ubetalt medhjælp. Jeg fremlægger en ide om, at vi skal lave fest på grillen uden alkohol og det er ejerne med på. Derefter går jeg i gang med at tegne plakater, tale med forældre og ellers gøre opmærksom på vores fest. Jeg får et par jævnaldrende, til at hjælpe med at pynte grillbaren op, med balloner m.m. Det er sjovt, men selvfølgelig er der altid nogen, som ikke kan begrænse sig og vi ender med, at ha problemer med ældre fyre, som vil være med og enkelte som har drukket inden festen.

1978.08.21  -  Trods nylig start med arbejde på Aulum missionshotel, tager jeg over til min far og arbejder hos ham, i en uges tid.

1978.09.14  -  Da jeg kommer tilbage til missionshotellet, går jeg direkte på Aulum kommune kontor og fremligger, at de unge har behov for et værested. De modtager min anmodning med stor seriøsitet og nysgerrighed, men er nok lidt overvældede over, en så sjællandsk snakkesalig 16 årig... kan fremkomme med behov. Aulum kommune syntes dog, at mit forslag er godt, men før jeg kan få stillet et hus til rådighed, skal jeg både samle en bestyrelse, fremlægge ordensreglementer og ha myndige personer, til at stå for det. (I dag kan jeg grine af min iver og naivitet, men dengang kunne jeg ikke se, hvorfor ikke jeg, skulle kunne klare det hele alene). Jeg skrinlægger min ide og holder flere alkoholfri fester på grillen. Jeg bliver blandt de unge omdøbt.. smilende Suzi.

Efter et af mange korte besøg hos mine forældre i Silkeborg, hvor jeg skal retur til Aulum Missions hotel, prioriterer jeg at gå omkring grillen inden jeg skal i seng. Jeg overtaler min kollega Britta til at tage med. Jeg kommer i snak med 3 ældre mænd i tyverne. De vil til fest og jeg ved tilfældigvis, at der er gang i noget, på rideskolen. Vi tager ud til rideskolen sammen. Jeg kan selvfølgelig ikke komme derfra igen og ender med, at tage med Stevens (som den ene hed) hjem. Jeg vil ikke mere end det, ligger derfor på sofaen med tøj og sko på. Det er Stevens ikke tilfreds med, bliver vred og mener at, jeg har snøret ham.

Jeg havde iøvrigt også overtalt Britta, til at tage med til festen på rideskolen og det varede da heller ikke længe før... Britta var sammen med een af de andre ældre mænd, hvilket ikke var så heldigt. Manden var mere interesseret end Britta og det resulterede desværre i… at manden efter en afvisning, en nat bryder ind på missionshotellet og stiller sig i Tina´s (min chef) soveværelse. Manden opfører sig truende, for at få Tina til at fortælle, hvor Britta eller jeg er. Britta er en sød, stille pige som Tina mener, jeg har lokket på afveje og jeg modtager derfor en fyrreseddel den 4. okt. 1978, med afrejse til den 1. nov.

Stemningen er imidlertid ikke særlig god imellem min chef og mig, hvilket gør, at jeg rejser med det samme. Jeg tager ned på grillen, for at sige farvel. Mange er kede af det, men jeg har allerede besluttet mig for, at køre med toget til Sjælland, hvor jeg opsøger  (stedfar) Ulriks bror Åge og svigerinde Ilse, der bor i en lejlighed i Kokkedal, med deres to børn. Jeg må gerne være hos Åge og Ilse mod, at jeg hjælper til med børnepasning og husholdning. Det går godt i et par uger, indtil Ilse finder sin søns sparebøsse og giver mig skylden for, at ha stjålet pengene. Jeg ved, at det er datteren, men det vil Ilse ikke tro og beder mig derfor forlade lejligheden og aldrig komme tilbage. Næste dag, hvor Ilse er taget på arbejde, forlader jeg lejligheden, men har en af Ilses kjoler med. Ilse havde selv sagt, at jeg måtte låne kjolen til Juleaften. Jeg ved godt, at det er meget forkert gjort af mig, men jeg ser det ikke som tyveri.

1978.10.31 - Jeg kører igen hjem til far og Henny. Far er overrasket, men lader mig komme med på arbejde i frugt- grønt- og blomsterforretningen, fra d. 31. okt. til d. 5. nov.

1978.11.05  -  Efter en uge hos far og Henny har jeg fået nok, jeg vil til Herning, for at møde Jens-Peter. Jens-Peter er imidlertid ikke hjemme... fortæller hans far mig og i øvrigt ønsker Jens-Peters far ikke, at jeg ser meget til Jens-Peter, for jeg er ikke frelst. Det er hundekoldt udenfor, mørkt, sent og jeg har ikke meget tøj med mig eller på. Hr. Falk Lauritzen kikker vurderende på mig og siger så, ”Du kan følge med mig, så kan du måske låne et værelse i det Indre Missionske hus”. Jeg går med Hr. Falk Lauritzen og han præsenterer mig, for nogle venlige mennesker, der går med til, at udlåne et værelse i kælderen, ved siden af køkkenet.

Hr. Falk-Lauritzen gør mig klart, at hvis jeg stadig ønsker at være sammen med  eller se Jens-Peter, er det på betingelse af, at jeg deltager i bønnemøderne.

Ved siden af mit værelse, bor en flink ung mand. Han fortæller mig, at han har fundet sit kald i Gud, så skal vi tale sammen, bliver det igennem bøn. Mit værelse er ikke stort. Der står en seng og en smal kommode, hvorpå ligger en bibel. Vinduet er i lofthøjde, men jordhøjde udenfor.

Jeg begynder snart at indordne mig, efter reglementerne i Det Indre Missionske hjem, om bøn, bønnemøder m.m. Jeg går til hånde, hvor jeg kan og da jeg ikke har penge til at betale for kost og logi, bliver jeg udlånt til andre gøremål… såsom barnepige, rengøring, foldning af hæfter osv. En betingelse er også, at jeg hver dag i en time, skal sidde med den kvindelige leder og læse biblen, samt høre bånd med Indre missionsk musik. Det er hyggeligt og jeg føler mig godt tilpas. Mine forældre er dog af en anden opfattelse til min nye livsstil som er ganske radikal i forhold til, hvad jeg har lavet tidligere. Ved et besøg hos mor og Ulrik, hvor jeg bliver budt på aftensmad siger jeg… ”Vi skal alle bede bordbøn, inden vi spiser”. Ulrik kikker underligt på mig, hvorefter han kommenterer… ”be du blot, så spiser vi andre inden maden bliver kold og skal det fortsætte, så må du komme igen en anden gang”.

Til et af bønnemøderne møder jeg Grethe, min skoleveninde fra Lægården. Det er underligt at se hende sidde der og tilmed sammen med en meget ældre mand, men gensynet er dejligt. Det viser sig, at Grethe bor i nærheden. Grethe er pige i huset på en bondegård og manden hun sidder sammen med, hedder Erik og er staldkarl. Erik vil frelse mig, men jeg er ikke interesseret, hvorfor han forsøger at tvinge mig. Erik bliver vred, men Grethe taler ham fra det og beder ham lade mig være. Grethe og jeg aftaler, at vi snart skal ses igen. Jeg har fået min knallert til Herning. Den er blevet lavet efter at ha været udsat for hærværk og nu er den, et uundværligt transportmiddel. Grethe har også knallert.

Grethe og jeg begynder at mødes jævnligt. Om aftenen, når hun ved, at alle andre i det Missionske hjem er gået i seng, står hun udenfor mit vindue. Grethe banker let på og jeg kravler ud. Vi tager på bytur, til en af Hernings bodegaer. Drikker sodavand, rafler med stamkunderne, hører Fats Domino og er nogle seje naive tøser, men vi har det skægt, elsker at grine og danse.

1978.11.00  -  Det er Jes (lillbror) fødselsdag og mor er vred over, at jeg ikke er kommet hjem tids nok til, at kunne hjælpe. Mormor og morfar er også på besøg.

1978.11.25  -  Kammeratskabsaften (Indremissionsk) fest i Hallen, Herning. Der er mange mennesker, ca. 700. Musikken spiller op kl. lidt over 21, men ingen går ud og danser. Det kan jeg ikke vente på og spørger derfor en anden gæst, om ikke han har lyst til at hoppe rundt på gulvet, sammen med mig. Den er han med på. Efter første dans, får vi et mindre bifald og snart efter har også andre, taget mod til sig og der er en dejlig festlig stemning.

Grethe og jeg er tit i byen og får på den måde, mange venner som inviterer os med hjem. Vi bliver efterhånden en spraglet flok.

1978.12.20  -  Jeg modtager et brev fra Ilse, der truer mig med politi, fordi hun mener, at jeg har stjålet fra hende. Jeg har haft ophold hos Ilse og Åge i et par uger, hvor jeg gjorde rent og lavede mad. Ilse kørte mig rundt til jobsamtaler. Bl.a. var jeg til samtale hos en familie, hvor jeg ville få kost, logi og lommepenge imod at være "ung pige i huset". Desværre er Ilse nu så vred på mig, at hun mener jeg har misbrugt deres gæstfrihed, ved at stjæle fra dem. Ilse har derfor kontaktet familien og fortalt dem, at de ikke skal ansætte mig. I Ilses brev beskylder hun mig også for, at ha stjålet hendes kjole. Jeg har ganske rigtigt lånt Ilses kjole, men hun havde selv sagt, at jeg måtte låne den, til at ha på Juleaften, hos mor og Ulrik. Jeg skynder mig straks at sende kjolen til Ilse, men vedlægger et brev, med tilbageførende trusler om, at hvis hun ikke straks trækker sine beskyldninger tilbage, så vil jeg trække hende igennem advokater m.m.  8 år senere indrømmer Ilse... at hun fandt ud af, at det var hendes datter Pia, der havde tømt sparebøssen og var gået til bekendelse.

1978.12.22  -  Mor inviterer mig til, at komme og holde jul. Til trods for, at jeg har det godt i det Indremissionske hus, så vil jeg gerne være hos mor. Bestyreren af hjemmet ser helst, at jeg ikke tager hjem til mor og Ulrik så ofte, for de mener ikke, at det er godt for mig. Det lader jeg dog være overhørigt.